Hvad er astrologi?
Hvad kan astrologien, som andet ikke kan?
Astrologien er et værktøj, der giver dig indsigt i ressourcer og udfordringer – som person eller virksomhed – og som noget helt unikt sætter astrologien fokus på timing i fremtiden: Er en periode gunstig eller ugunstig for at træffe en bestemt beslutning og føre den ud i livet?
Et værktøj
ikke en hvilepude
Det er min overbevisning, at astrologien er et fantastisk værktøj, som kan vise nogle ting, som ingen andre værktøjer kan. Jeg mener ikke, man konsulterer sit horoskop, bare man overvejer at købe ind i Brugsen. Man skal huske at leve sit liv og bruge sin intuition. 

I erhvervsregi kan erhvervsastrologien ikke erstatte de mange eksisterende værktøjer, som markedsanalyser, handlingsplaner, regnskaber og budgetter. MEN det er et unikt supplement hertil, som kan give nogle oplysninger, som intet andet værktøj kan på samme måde.

Valg kan kun en træffe
… og det er ikke astrologen! En astrolog kan præsentere de karaktertræk, udfordringer, muligheder etc., som horoskopet viser, men valget om, hvad man gør ved disse muligheder, tilfalder indehaveren af det pågældende horoskop, på nøjagtig samme måde som en bank eller revisor kan rådgive og vejlede, men ikke træffe et valg for en person eller en virksomhed.
Etik
Alt mit arbejde er selvsagt 100% konfidentielt mellem klienten og jeg – hvad enten det er en privatperson eller en virksomhed.